Siden sidst

AT's svar på formandens brev angående udsugning

28-01-2010

LasF har endelig modtaget et svar på vores henvendelse til Arbejdstilsynet angående udsugning i fodterapeutklinikker.

Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen svarer i et brev til LasF, at alle klinikker skal have udsugninganlæg, som kan fjerne slibestøv m.v. fra arbejdsstedet. Udsugningen skal føres til det fri. Brevet giver desværre ikke et svar på, hvor meget udsugninganlægget skal kunne suge

Kravet om udsugning til det fri gælder både når der er tale om et arbejdssted, hvor der udføres arbejde på patientens fødder, og når der er tale om et værksted eller et sted hvor der i øvrigt arbejdes med kemiske produkter, lim eller emner.

Ved hjemmebehandlinger er det op til den enkelte, at vurdere om der er behov for maske, udsugning eller ingenting. Hvis der benyttes udsugning skal denne føres til det fri - altså ingen recirkulerende maskiner.

Svaret er lidt uklart på to punkter, som LasF derfor har bedt Arbejdstilsynet om at uddybe. Det gælder det manglende minimumskrav til det faste udsugninganlægs sugestyrke, og den manglende mulighed for at benytte transportable recirkuleredende slibemaskiner i patienternes egne hjem.

Vi afventer nu Arbejdstilsynets svar på vores nye henvendelse.

Annoncer

Share |