Send LasF en e-mail

Siden sidst

Operation for neuropati

27-10-2011

Christian Bonde, M.D, PhD., fra Scandinavian Diabetes Center har kontaktet LasF, fordi han gerne vil introducere en ny operationsteknik til at operere patienter for neuropati.

Operationen går ud på, at de komprimerede nerver opsøges, og de strukturer, der klemmer på nerverne, fjernes. Operationen tager ca. to timer og foregår i fuld narkose.

Da LasF har erfaret, at Christian Bonde har holdt møde med overlægerne på Steno Diabetes Center, har vi taget kontakt til dem for at høre deres holdning til operationen.

Steno Diabetes Centers holdning er, at de ikke anbefaler deres patienter at blive opereret for neuropati, men at Christian Bonde var meget velkommen til at vende tilbage med et eventuelt oplæg til en undersøgelse af, hvilke patienter, der kunne være egnede. Steno Diabetes Center har endnu ikke hørt noget.

På denne baggrund kan LasF ikke anbefale, at medlemmerne henviser patienter til Scandinavian Diabetes Center.

Annoncer

Share |

Tilmelding til nyhedsbrev

Vi kan se at du ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev, og da vi fremover oftere vil informere elektronisk, vil det være til din fordel, at tilmede dig Landsforeningens nyhedsbrev.

For at tilmelde dig nyhedsbrevet, skal du redigere din brugerprofil

Tilmelding til nyhedsbrevet står nederst i højre hjørne, hvor du sætter et "flueben" i den lille kasse. Husk at klikke på "Gem ændringer", inden du forlader siden.

X