Send LasF en e-mail

Siden sidst

Nye regler for helbredstillæg

16-08-2011

Reglerne om helbredstillæg er uændrede for alle pensionister, undtagen de diabetikere, der har mistet deres sygesikringstilskud i større eller mindre grad, fordi de hører til i risikogrupperne 1, 2 eller 3. De kan nu også søge om det udvidede helbredstillæg til de behandlinger, de ikke får sygesikringstilskud til. Det har Pensionsstyrelsen netop skrevet i et svar på Lasf´s henvendelser.

Et eksempel
Har du fx en diabetespatient, der er pensionist og hører ind under risikogruppe 1, er hun kun berettiget til tilskud til fodstatus. Ønsker hun også at få fodpleje i henhold til lov om social pension, kan hun søge kommunen om det udvidede helbredstillæg til disse behandlinger. Og hun kan godt benytte en fodterapeut uden ydernummer til behandlinger, hvor der ikke gives sygesikringstilskud.

Sådan skelner du
Har du problemer med at skelne mellem det almindelige og udvidede helbredstillæg, kan du kigge på om det er en behandling med eller uden tilskud. ’Behandlinger med tilskud’ giver ret til at søge det almindelige helbredstillæg, mens ’behandlinger uden tilskud’ giver ret til at søge det udvidede helbredstillæg. Dermed er det ikke længere alene afgørende om patienten hører ind under et af specialerne eller ej. 

Kan patienten få sygesikringstilskud, skal vedkommende benytte en fodterapeut med ydernummer til alle disse behandlinger. Hvis patienten vil have flere behandlinger, end der er tilskud til, kan hun godt benytte en fodterapeuter uden ydernummer, men kun til disse.
 

Behandling med tilskud Behandling uden tilskud

Patienten kan søge om almindeligt helbredstillæg til behandlinger med tilskud.

Behandlingen kan kun udføres af fodterapeuter med ydernummer.

Patienten kan søge om det udvidede helbredstillæg. Men kun til de behandlinger, der ikke ydes sygesikringsstilskud til.

Behandlinger, der ikke gives sygesikringstilskud til, kan udføres af fodterapeuter med eller uden ydernummer.

Om helbredstillæg
Der findes to slags helbredstillæg. Det almindelige og det udvidede.

Det almindelige helbredstillæg gives til pensionister, der får tilskud fra sygesikringen, fordi de enten har diabetes, gigt, nedgroede negle eller har fået strålebehandling.

Det udvidede helbredstillæg gives pensionister, der ikke har ret til tilskud fra sygesikringen og diabetikere i risikogruppe 1-3, som gerne vil have mere fodpleje, end det de kan få sygesikringstilskud til på baggrund af risikostratificeringen.

En pensionist kan søge om helbredstillæg på kommunen, hvis hendes samlede formue er mindre end 75.500 kr. Pensionisten skal søge om helbredstillægget, inden hun får behandlingen, og tillæggets størrelse afhænger af hendes og eventuelle samlevers indtægt.
Læs mere om helbredstillægget på borger.dk. Søg på helbredstillæg.

Annoncer

Share |

Tilmelding til nyhedsbrev

Vi kan se at du ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev, og da vi fremover oftere vil informere elektronisk, vil det være til din fordel, at tilmede dig Landsforeningens nyhedsbrev.

For at tilmelde dig nyhedsbrevet, skal du redigere din brugerprofil

Tilmelding til nyhedsbrevet står nederst i højre hjørne, hvor du sætter et "flueben" i den lille kasse. Husk at klikke på "Gem ændringer", inden du forlader siden.

X