Send LasF en e-mail

Siden sidst

Ny formandsrøst i Diabetesforeningen

16-05-2011
Allan Flyvbjerg overrækker teten til Troels Shultz (tv). Foto: Bjarke Ørsted

Truels Schultz blev valgt til ny formand for Diabetesforeningen på weekendens repræsentantskabsmøde. Han afløser dermed Allan Flyvbjerg, der har valgt at sige farvel efter 11 år på posten.

Ny profil
Det er dog ikke kun et nyt ansigt, der skal stå i spidsen for Diabetesforeningen; det er også en helt ny profil. Den 62-årige Truels Schultz har været ansat i Dansk Politi i 41 år og befinder sig i sin femte valgperiode som medlem af Assens Byråd, hvor han har været borgmester. Nu er han formand for kultur- og fritidsudvalget.

Brænder for børn og unge
Indsatsen over for børn og unge med diabetes, er en af Truels Schultz’ mærkesager. Han har selv diabetes tæt inde på livet, da han har haft type 2-diabetes i 11 år. I en pressemeddelelse siger han, at han vil udnytte sin kommunalpolitiske erfaring til at styrke forebyggelsesindsatsen i kommuner og regioner. Og at han vil arbejde for flere og bedre tilbud til mennesker, der er i fare for at få sygdommen og dem, der allerede har fået diagnosen.

Det var et enigt repræsentantskab, der valgte Truels Schultz til ny formand.

Allan Flybjerg fik i lang tid stående klapsalver af forsamlingen, der dybt berørt måtte afbryde sin afskedstale, skriver Diabetesforeningen.

Du kan læse mere om formandsskiftet på www.diabetes.dk

Annoncer

Share |

Tilmelding til nyhedsbrev

Vi kan se at du ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev, og da vi fremover oftere vil informere elektronisk, vil det være til din fordel, at tilmede dig Landsforeningens nyhedsbrev.

For at tilmelde dig nyhedsbrevet, skal du redigere din brugerprofil

Tilmelding til nyhedsbrevet står nederst i højre hjørne, hvor du sætter et "flueben" i den lille kasse. Husk at klikke på "Gem ændringer", inden du forlader siden.

X