Et sæt spritnye kliniske retningslinjer er klar til print og brug, som rettesnor i hverdagen. Der er i alt 12 retningslinjer, der beskriver, hvordan du bedst udfører arbejdsfunktionerne. 

Pia Sølvsten Andersen, undervisningsassistent på Fodterapeutskolen, Tradium, har været begge skolers repræsentant i den arbejdsgruppe, der har lavet retningslinjerne. Hun fortæller:
 - De kliniske retningslinjer er et forsøg på at beskrive og kvalitetssikre vores nuværende arbejdsområder. Det er et dynamisk værktøj, som løbende skal evalueres og tilrettes i forhold til udviklingen og de ændrede samfundsbehov. Et eksempel er it i klinikkerne.

- Retningslinjerne er forsøgt opbygget pædagogisk og logisk. De er tænkt som et opslagsværk, samt et værktøj der, når det er implementeret, vil gøre hverdagen lettere. Og så er de lige for alle. Desuden vil retningslinjerne i tilfælde af en eventuel klagesag eller tvist kunne danne grundlag for en afdækning og dermed en hurtigere sagsbehandling, fastslår hun.

Tre i én
Berith John, der er formand for arbejdsgruppen, fik ideen til de fælles retningslinjer på et kursus om diabetiske fodsår hos Danske selskab for sårheling. Her var der et par kolleger, der holdt foredrag, og en sygeplejerske rejste sig op og stillede spørgsmålet, hvad er det egentlig de der fodterapeuter kan?, fortæller Berith John.

- Som jeg ser det, kan vi dele formålet med retningslinjerne op i tre dele; for det første giver andre faggrupper mulighed for at se, hvad vi kan bidrage med; for det andet er det i mine øjne en garanti for, at patienten får den samme behandling på alle klinikker. Og endelig er retningslinjerne et godt opslagsværk for os, hvis vi ikke lige kan huske, hvordan vi skal forholde os til en problemstilling.

- Under udarbejdelsen af de kliniske retningslinjer har vi blandt andet været inde og kigge i de forskellige love for at tage udgangspunkt i, hvad vi skal opfylde i forhold til vores autorisation og i forhold til sundhedsloven. Og så har vi kigget på, hvad vi skal opfylde i forhold til vores specialer, vores patienter og det tværfaglige. På den vis bidrager de til at vi alle sammen føler os forpligtet i forhold til den autorisation, vi har i forhold til sundhedsloven, beretter hun.

Bygger bro
Pia Sølvsten Andersen fortæller, at samarbejdet om de nye kliniske retningslinjer, som tager udgangspunkt i skolernes undervisningsmateriale, har været meget positivt.
- Vi håber naturligvis, at retningslinjerne vil hjælpe de nyuddannede til at fastholde de gode rutiner, som de har opnået under uddannelsen. Ligeledes håber, vi at retningslinjerne vil bygge bro mellem fodterapeuter. Den store udfordring for implementering af de nye retningslinjer, ligger dog ikke på skolerne; men hos de praktiserende fodterapeuter, idet de muligvis har udviklet nye eller andre rutiner i deres daglige arbejde. Her skal vores kollegaer hjælpes til at genopdage deres indlærte viden fra uddannelsestiden.

- Målet er, at Fru Jensen vil få en ensartet og grundig klinisk undersøgelse og behandling uanset, hvor i landet hun opsøger en fodterapeut. Så vi ser frem til, at fodterapeuterne kommer til at arbejde med de Kliniske retningslinjer, og håber retningslinjerne vil blive modtaget, som en hjælpende hånd ikke mindst i forhold til vores tværfaglige samarbejdspartnere, siger hun.

En stor huskeseddel
30 fodterapeuter har testet retningslinjerne i tre måneder i først halvår af 2011. Lisbet S. Nielsen fra Holstebro er en af dem. Hun siger:

- Det er jo ikke fordi der er så meget nyt i selve indholdet i de kliniske retningslinjer, men det er fantastisk at have det hele samlet på ét sted! Som én stor huskeseddel. Det gør det nemmere at holde øje med, at man virkelig gør det, man tror man gør og udvikle ’de små ting’ i dagligdagen.

- Jeg synes også, at retningslinjerne er med til at højne kvaliteten og give os større faglig stolthed, også hos alle os uden ydernummer. Jeg tror, at en god måde at komme i gang med at bruge retningslinjerne på, kunne være at gennemgå dem sammen med kollegerne på et klinikmøde eller til et kollegamøde.

- Jeg synes, at det er SÅ FLOT med endnu et tilbud fra vores forening, som jeg mener, at vi kan få meget ud af, hvis vi gerne vil, afslutter Lisbeth S. Nielsen.

Selv om testperioden er slut og kommentarer og forslag til ændringer er blevet indarbejdet i de kliniske retningslinjer, slutter evalueringen ikke her, fortæller Berith John:

- De kliniske retningslinjer kommer til at ligge på lasf.dk det næste års tid. Hvis der er nogen, der har kommentarer eller gode råd, tager arbejdsgruppen dem til efterretning samlet set, når de mødes for at evaluere dem om et års tid.

Også nationalt
En sidegevinst ved de nye kliniske retningslinjer er, at de snart vil blive inddraget i nye nationale retningslinjer på diabetesområdet.
- Allerede nu kan jeg med stolthed sige, at Sundhedsstyrelsen efterlyser nogle nationale retningslinjer på diabetesområdet. OG DEM HAR VI JO ALLEREDE. De vil blive indarbejdet i de nationale retningslinjer i 2013, fortæller Berith John, der også er LasF´s repræsentant i Diabetesstyregruppen i Sundhedsstyrelsen.